Af Rajesh Holmen, Frie Grønne

Jeg var d. 5. oktober inviteret til debat på CBS om de studerendes trivsel. Dette på baggrund af de mange undersøgelser, der dokumenterer problemerne med unges trivsel i dag.

Den mest omfattende undersøgelse blandt unge selv er den som Trivselsrådet har gennemført i foråret 2022, som bl.a. dokumenter, at:

• 53 % af de unge kun føler sig gode nok, hvis de får topkarakterer på deres uddannelse.
• 47 % føler, at deres uddannelse presser eller stresser dem til daglig.
• 37 % føler sig presset til at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet.

Foran CBS møder jeg en ung studerende, der for nyligt er startet på sin videregående uddannelse, men som allerede føler sig stresset og presset.

CBS har lavet sin egen undersøgelse af de studerendes trivsel og de rystende tal taler for sig selv:

• 86% føler sig utilstrækkelige i deres gruppearbejde.
• 63% føler sig stressede op til eksamen.
• 48% føler sig ofte ensomme.

Til debatten bekræftes billede af den dårlige trivsel blandt flere af de studerende og universitetsansatte. Alligevel skal man høre fra bl.a.Ole Birk, at der ikke er noget problem og at vi skal være glade for det system vi har i Danmark sammenlignet med de fattigste lande.

Jeg ved ikke, om der i Liberal Alliance overhovedet er nogen sympati og forståelse for, hvor pressede de unge føler sig i dag, men kan man være mere nedladende og ligeglad med de studerendes opråb?

Hvad med at spørge og lytte til de unge og forholde sig til de undersøgelser, der dokumenterer problemerne med de unges trivsel?

I Frie Grønne er unges trivsel et emne, der ligger os meget på sinde. Vi er et venstrefløjsparti, der er kompromisløse, når det gælder klimahandling. Og det samme burde vi som samfund også være, når det gælder studerendes trivsel og psykiske helbred.

I alt for mange år har vi set, hvordan universiteterne er blevet udsultet og hvordan de studerende har følt sig pressede. Nu lægger Socialdemokratiet og Reformkommissionen op til yderligere besparelser og pres på de unge.

Med forslaget om en 1-årig kandidat vil 50% af de kandidatstuderende skulle opnå 75 ECTS på 1 år i stedet for 120 ECTS på 2 år. Sagt på en anden måde vil de studerende skulle arbejde hårdere og hurtigere selv om de i sidste ende vil få mindre uddannelse.

Det vil ikke kun betyde en forringelse af de videregående uddannelser, men også stille de studerende dårligere i forhold til dem med en 2-årig kandidatuddannelse, og dermed skabe et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet.

Jeg deler regeringens intention om at styrke erhvervsuddannelserne, men det skal ikke ske på bekostning af de videregående uddannelser og ved samtidig at øge stressniveauet markant på en allerede presset generation.

Regeringen kunne jo passende droppe ideen om at udflytte studiepladser til byer, hvor få unge har lyst til at bosætte sig og i stedet placere flere studiepladser på de erhvervsuddannelser, som mangler studerende i de mere attraktive studiebyer.

Frie Grønne ønsker et opgør med præstationskulturen

Frie Grønne ser præstationssamfundet som en stor forhindring for udfoldelsen af den enkelte elevs potentiale. Det store fokus på at præstere og levere hæmmer kreativiteten hos de unge og skaber stress og depression hos eleverne, der ikke præsterer godt.

Vi ønsker et uddannelsessystem med plads til forskellighed, hvor man kan studere på forskellige tidspunkter af livet og hvor der er et godt studiefælleskab med plads til alle, uanset ens baggrund.

Vi vil væk fra den politiske styring og ønsker at give større frihed til den enkelte uddannelsesinstitution og studerende for netop at skabe bedre rammer for de unges trivsel.

Det vigtigste må være, at vores unge kan leve gode liv og har lyst til at tage en videregående uddannelse uden at føle sig presset igennem uddannelsen.

Rajesh Holmen, folketingskandidat

Københavns Storkreds, Frie Grønne

Facebook / Instagram / LinkedIn / TikTok / Twitter

Debatten var arrangeret af CBS Students og blev modereret af Bjarne Steensbeck.

I debatten deltog Ole Birk (LA), Franciska Rosenkilde (Alternativet), Cecilie Winther Kristensen (Dansk Folkeparti), Samira Nawa (Radikale Venstre), Katarina Ammitzbøll (Konservative), Carl Valentin (SF), Martin Geertsen (Venstre), Leila Stockmarr (Enhedslisten), Rajesh Holmen (Frie Grønne), Lars Werge (Socialdemokratiet) og Rasmus Lund-Nielsen (Moderaterne).