Af Rosa Lund, Enhedslisten

I debatten om koranafbrændinger er Enhedslisten og jeg blevet skudt i skoene, at vi har fundet sammen med højrefløjen, og at vi skulle ’stå på Rasmus Paludans side’.

Til det er der to ting at sige:

For det første har vi ikke fundet sammen med højrefløjen. Enhedslisten vil kompromisløst forsvare ytringsfriheden, herunder retten til både at forsvare eller kritisere religiøse opfattelser – det har altid været vigtigt for venstrefløjen at sikre plads til religionskritik. Modsat højrefløjen, der har begrænset den religiøse ytringsfrihed ved at støtte både burkaforbud og hadprædikantliste. Enhedslisten stemte imod begge dele, og det ville klæde højrefløjens hylekor at kigge indad og se, om ikke også de i ytringsfrihedens navn burde trække støtten til de to tiltag.

Et andet eksempel er, at det ikke er så længe siden, flere af højrefløjens partier protesterede over en afgørelse fra Højesteret, der tillader at flage med et fremmed lands flag – ja, hykleriets liste er lang.

Da Folketinget i 2017 med stort flertal stemte for at afskaffe straffelovens blasfemiparagraf, var det Enhedslistens lovforslag, der blev vedtaget med stemmer fra alle Folketingets partier (undtagen S, der undlod at stemme). Det havde inden da i lang tid været Enhedslistens politik, at vi ville beskytte mennesker, ikke guder, mod at blive udsat for had.

Derfor mener vi, der skal være meget vide lovrammer for at protestere, demonstrere og ytre sig i Danmark. Også når man ytrer sig blasfemisk. Samtidig synes vi, at man skal holde en ordentlig tone i debatten, og at man ikke skal såre folks følelser bare for at genere dem. Derfor tager vi også den stærkeste politiske afstand fra racister som Rasmus Paludan og deres holdninger.

Enhedslisten vil til enhver tid beskytte mennesker mod diskrimination og had, og derfor støtter vi fortsat straffelovens racismeparagraf, der bl.a. gør det strafbart at håne, true eller nedværdige personer på grund af deres etnicitet eller tro. Og i november 2021 lykkedes det også at skærpe netop den paragraf, så der nu er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet helt eller delvis er had. Det sikrer en bedre beskyttelse til minoriteter, der er ofre for hadforbrydelser. En konkret juridisk beskyttelse af minoriteter imod racisme, som vi er stolte af.

For det andet er SVM-regeringen ikke interesseret i at beskytte det muslimske mindretals rettigheder i Danmark. Politikere fra de tre regeringspartier har gennem retorik og konkret lovgivning gjort deres til mistænkeliggøre muslimer i bred forstand gennem årtier, hvilket ikke har gjort det lettere at leve som muslim og praktisere islam i Danmark. Det, som regeringen burde gøre i stedet, er at tilbagerulle den lovgivning, der gør det svært at leve som minoritet i Danmark.

SVM-regeringens stadig noget uklare udspil tager sigte på at forbyde afbrænding foran udenlandske ambassader, og flere fra regeringspartierne har henvist til danske handelsinteresser og den generelle terror- og sikkerhedssituation som de vigtigste begrundelser for ny lovgivning. Hensynet til herboende muslimer spiller næppe en rolle, og der er snarere tale om et knæfald for global kapitalisme og den danske erhvervslobbys interesser end et knæfald for islam.

I Enhedslisten har vi valgt – som altid – at stå fast på ytringsfriheden. Vi accepterer vores politiske modstanderes ret til at ytre sig, også selv om vi kraftigt fordømmer både indholdet og formen for deres ytringer. I stedet for at indskrænke en af menneskerettighederne arbejder vi i Enhedslisten hver dag med at sikre, at skiftende regeringer overholder netop menneskerettighederne, også dem, der handler om religionsfrihed.