Flemming Blønd fra Sydamagerlisten skriver i sidste uges udgave af Dragør Nyt om kystbeskyttelse og samarbejde med Sund & Bælt.

Pointen i indlægget er blandt andet, at Dragør Kommune har meldt sig ud af samarbejdet om at etablere en fælles kystsikring.

Jeg er nødt til at sige, at Flemming Blønd ikke har læst ordentligt på lektien.

Dragør Kommune har i 2020 gennemført et stort omfattende konkurrenceprogram om udvikling af en visionær kystbeskyttelse langs Dragørs cirka 13 km lange kyststrækning – et forløb, der er gennemført med en tæt inddragelse af borgerne i Dragør. De forskellige løsningsforslag har været drøftet intenst, og forslagene har blandt andet været udstillet på havnen, i Søvang og ved rådhuset m.v. Jeg vil opfordre til, at Flemming Blønd går ind på vores hjemmeside og studerer de konkrete løsninger.

Det kendetegner vinderforslaget – og i øvrigt også de øvrige konsulenters forslag – at der er arbejdet med netop de forlandsløsninger samt integration af natur, rekreative hensyn og kulturarv, som der efterlyses i indlægget. Forløbet har medført, at en enig kommunalbestyrelse har valgt netop COWI og Arkitema til at udarbejde en konkret udviklingsplan for kystbeskyttelsen i Dragør.

Og så til det centrale i indlægget – at Dragør Kommune har meldt sig ud af samarbejdet med Sund & Bælt og nabokommunerne. Det er ganske enkelt forkert. Og det kan man tydeligt læse af den sag, som kommunalbestyrelsen blev orienteret om den 24. juni.

Heraf fremgår det tværtimod, at Dragør har indledt et samarbejde med Københavns, Hvidovre og Tårnby Kommuner om en sammenhængende kystbeskyttelse af hovedstadsområdet.

Det fremgår også, at Sund & Bælt og Dragør Kommune indgår i et samarbejde om stormflodssikring. Samarbejdet går ud på at afsøge fordele og muligheder ved deltagelse i en eventuel regional løsning for kystbeskyttelse.

Udgangspunktet for samarbejdet med Sund & Bælt er netop det forslag, som kommunalbestyrelsen har bedt COWI og Arkitema om at arbejde videre med.

Kort sagt undersøges det, om den langsigtede løsning og Sund & Bælts behov for sikring af sine anlæg kan kombineres.

Hvad resultatet af undersøgelserne ender op med, kan jeg naturligvis ikke forudsige, men virkeligheden er altså det stik modsatte af det indtryk, man kan få, når man læser indlægget fra Flemming Blønd.